Kostpolitik

En sund og ernæringsrigtig kost har stor betydning for barnets energi og overskud i hverdagen.

En sund og varieret kost giver et stærkt immunforsvar, der beskytter mod sygdom samt er med til at give barnet en god udvikling, indlæringsevne og evnen til samspil med andre børn og voksne.

Børnene har madpakker med hver dag og børnene får vand til maden, vi opfordrer til ikke at sende drikkeyoghurt og/eller smoothies med, da mange børn drikker sig mætte og dermed ingen rugbrød og/eller grønt får.

Mad som barnet ikke spiser, får barnet med hjem. Således kan I se hvor meget jeres barn har fået og evt. få en snak om noget mad, som barnet ikke kan lide.
Tænk på at lave en alsidig og sund madpakke specielt, hvis barnet skal være i børnehaven hele dagen. Børnene bliver inspireret af hinanden og når de oplever, at kammeraterne har en sund madpakke med, er det vejen til gode madvaner.


Vi har erfaret at små pakker med noget forskelligt f.eks. nødder og frugt er populært.
  • Skær evt. rugbrøden i mindre stykker eller brug evt. en kage udstiksform.
  • Ost i bjælker
  • Agurk i tykke skiver
  • Små gulerodsstave.
I Blæksprutten vil vi gerne gøre vores spisningen til en hyggelig del af hverdagen, hvor også samværet betyder meget. Vi vil gerne give børnene gode spisevaner, vi holder bordskik, hjælper hinanden ved bordet f.eks. med at skænke vand og snakker med hinanden ved bordene.

Når vi ikke er underlagt Corona restriktioner, holder vi jævnligt fællesfrokoster - hør nærmere herom ved besøg og/eller opstart.
Børnefødselsdage:
Vi kan holde børnefødselsdagen i børnehaven og børnegruppen kan inviteres hjem - det er helt op til jer forældre, men i samarbejde med børnehaven og kun i gå-afstand (max 2 km)
Vi har ingen "Nul sukker"-politik i Blæksprutten, men vi opfordrer til sund fornuft til børnefødselsdagen. Ofte får vi en kombination af madpakker og en fødselsdagskage/ boller til fødselsdagen, andre gange er der en flødebolle til "dessert"

Husk: det er ikke mængden der betyder noget for fødselsdagsbarnet, men det at dele ud til sine kammerater.


Det er vigtigt for os at vide, hvis dit barn er allergisk over for noget, er vegetar eller f.eks. ikke spiser svinefedt.

   V.5.6s-2-334215 
Om Blæksprutten Indkøring Priser og info Praktiske oplysninger Læreplaner Traditioner Kostpolitik Sygdom Personalet